England - mandag den 01. april 2013
Catbells og Castle Crag - den første kraftprøve
Vejret var fint med få skyer på den blå himmel. Koldt (frost) men dog på vej mod noget varmere temperaturer, havde meterologerne lovet.
Morgenmaden var bestilt. Det skulle (selvfølgelig) være engelsk (Cumberlan) breakfast med medisterpølse, bacon, porcheret æg, champignon og tomat. Dertil toast. Vi kunne envidere forsyne os med yughurt, diverse morgenmad, kaffe, the og juice... Der manglede ikke noget. Der var sågar en lille skål med friske frugtstykker, som vi smagte på. Super!
Med første bus gik det kl. 9:20 fra busstationen i Keswick og mod Cat Bells, hvor dagens (og turens første) vandretur skulle starte. Jeg kunne mærke på Lasse, at han var lidt bekymret for, om han kunne holde til vandreturene, men snart var vi på vej op af bjerget og udsigten var også imponerende for den unge mand. Der blev taget en del billeder og sagt "Hold da kæft" nogle gange ☺
Det var ikke ham, der haltede bagefter. Det gik faktisk meget fint med at følge hinanden opad, men jeg var ikke i tvivl om, at han havde kræfterne i behold. Vi holdt pauser undervejs og fandt et godt sted, at sidde, for så snart vi var kommet lidt op af bjerget, stod der en stiv (og iskold) pelikan ind fra øst, så huer og vanter kom hurtigt i brug. Og en venlig tak til vores lange underbukser ☺
Kort før toppen af højeste pukkel på Cat Bells holdt vi atter pause. Der var lidt sne tilbage på bjerget og vi skulle lige passe lidt på, når det var stejlt. Fra vores pausested i læ, kunne vi nyde udsigten til Newlands dalen. Vi kunne se, at der var en del mere sne på bjergene i Borrowdale, hvor flere af vores andre planlagte ture var. Så der skulle sikkert nogle ændringer til i forhold til det program, jeg havde lagt hjemmefra.
På toppen af Cat Bells var der et par fyre, der havde slået et telt op. De solgte kaffe og the til en lidt pebret pris (2 pund pr. kop), til en eller anden velgørende ting. Jeg var hooked på en kop kaffe, og den var drukket i løbet af et minut i den kraftige blæst.
Så gik det ned igen og inden længe var vi nede i dalen, hvor blæsten slet ikke var til stede. Foråret var nået hertil og vanter og huer blev pakket væk. Og regnjakken blev lynet ned. I Grange havde vi ikke lyst til at holde pause ved vores sædvanlige lille cafe, for vi havde købt frokost sandwiches med fra Boots. Dem spiste vi en kilometer længere fremme i skoven på vej op mod Castle Crag.
Efter en god frokostpause, havde vi kræfterne i behold og fortsatte op mod Castle Crag. Atter kunne jeg høre Lasses bekymring i stemmen men det gik fint, med at komme op på toppen af den stejle bakke med de mange løse sten.
Atter måtte Lasse have kameraet frem og det viste sig, at han kunne tage flottere billeder med sin mobiltelefon, end jeg kunne tage med mit Canon kamera. Det passede den unge mand rigtig godt. Selv panoramabilleder kunne han tage i et snuptag. Jeg tænkte på, hvor lang tid jeg bruger på, at sætte billeder sammen til panoramabilleder, når jeg har været på ferier!
Så var vi klar til dagens sidste etape, nedstigningen mod byen Rosthwaite. Lasse mente, at vi kunne tage en alternativ tur ned af Castle Crag. Det gik fint, men der var flere steder, hvor det ikke var let at se, hvilken vej vi skulle gå.
Snart var vi nede fra højderne og på den kendte vej til Rosthwaite, hvor der ventede en god kop øl og en limonade. Med bussen tilbage til Keswick, hvor vi sikrede os plads på The George Hotel til kl. 18. På det tidspunkt var klokken 17:20, så der var ingen tid at spilde. Et hurtigt bad og kl. 18:05 var vi retur på restauranten.
Til tjenerens store overraskelse kunne vi bestille vores mad med det samme. Cumberland Sausage, en pint of Sneck Lifter og en limonade...
Det var snart fortæret og vi sluttede dagen af med en Old Peculier øl på Dog & Gun pubben. Jeg fik presset en halv pint i Lasse, men det var ikke nogen succes!
Så var det retur på værelset til lidt hygge, før vi tørnede ind. I morgen kunne vi sove længe, for vores bus kørte først kl. 10:20 fra Keswick...
